Bedre Balance i Danmark

Bedre Balance ønsker et fair og ensartet udligningssystem mellem kommunerne i Danmark. Et system, som giver kommunerne i provinsen de samme vilkår til at levere service til deres borgere, som kommunerne i hovedstadsområdet allerede har. Og et system, som sikrer, at borgere uanset bopæl i Danmark kan forvente et serviceniveau i den enkelte kommune, som modsvarer den skatteprocent, borgeren betaler. Bedre Balances ønsker således blot, at det overordnede formål med det kommunale udligningssystem også skal være gældende i praksis.

Konkret ønsker Bedre Balance et enstrenget udligningssystem, hvor alle kommuner omfattes af de samme udligningsordninger. Et system, hvor udligningsniveauet i landsudligningen hæves til 88% – svarende til det niveau, som allerede i dag findes i hovedstadsområdet. I dag spænder hovedstadsudligningen ben for et højere udligningsniveau i hele Danmark. Et højere udligningsniveau er bl.a. nødvendigt, fordi der er landsdækkende niveauer for den service, som kommunerne skal levere (bl.a. indenfor forsørgelse og sundhed), men som en række kommuner ikke har finansiering til, når andre serviceopgaver også skal have en tilfredsstillende kvalitet.

Med forslaget vil det være slut med, at Danmark er delt i et A-hold i hovedstaden og et B-hold i provinsen. Et A-hold med lav skatteprocent og højt serviceniveau og et B-hold med høj skatteprocent og lavere serviceniveau.

Bedre Balance består af Esbjerg, Herning, Hjørring, Holstebro, Odsherred, Randers, Vordingborg og Aarhus kommuner

  • 63 ud af 64 borgmestre uden for hovedstaden (i byrådsperioden 2014-2017) støtter Bedre Balance
  • Disse 63 borgmestre repræsenterer kommuner med 3,6 mio. indbyggere
  • 28 ud af 37 V-borgmestre støtter Bedre Balance – de resterende V-borgmestre findes i hovedstaden
  • Alle S-borgmestre uden for hovedstaden – svarende til 30 borgmestre – støtter Bedre Balance-initiativet

Bedre balance nu!

 

Fakta om udligning

Formålet med det kommunale udligningssystem er at sikre kommunerne nogenlunde ensartede økonomiske vilkår for at levere service til borgerne. Kommuner skal opfylde de samme behov for borgerne, men har et meget forskelligt økonomisk udgangspunkt.

Systemet består af et bloktilskud samt en række forskellige udlignings- og tilskudsordninger. De tre største udligningsordninger er:

Landsudligningen omfatter alle landets kommuner og finansieres af statens bloktilskud til kommunerne samt af enkelte, velstående kommuner. En kommune modtager/betaler herefter 61% af kommunens beregnede strukturelle under-/overskud, der er et mål for kommunens samlede økonomiske situation. Der fordeles i alt ca. 48,2 mia. kr. til kommunerne via denne ordning i 2018.

Hovedstadsudligningen omfatter 34 kommuner i og omkring hovedstaden og finansieres via en omfordeling mellem kommunerne i området. En kommune modtager/betaler herefter 28% af kommunens beregnede strukturelle under-/overskud. Der omfordeles i alt ca. 2,9 mia. kr. i 2018.

Udligning for kommuner med højt strukturelt underskud (uden for hovedstadsområdet) omfatter kommuner uden for hovedstadsområdet, som har et beregnet strukturelt underskud pr. indbygger, der er større end 95% af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Kommunerne omfattet heraf modtager et tilskud på 32% af den del af det strukturelle underskud pr. indbygger, som overstiger grænsen. Ordningen finansieres af statens bloktilskud til kommunerne. Der fordeles i alt ca. 6,8 mia. kr. til kommunerne via denne ordning i 2018.

 

Følg også Bedre Balance på Facebook her.

#bedrebalance